1. forløb: 12 bogstaver i det russiske/kyrilliske alfabet:

Азбука для раскрашивания 12 bogstaver
Bogstavtræning
Samtaleøvelse
Ugedagene
Realia

Det kyrilliske alfabet opstod sandsynligvis i det 10. århundrede. Det er dels baseret på det græske alfabet, dels på det såkaldte glagolitiske alfabet, der blev opfundet af de to munke, den hellige Kyrillos og den hellige Methodios. Deres interesse for sprog skyldtes, at de søgte at udbrede kristendommen blandt slaverne og derfor havde brug for et skriftsprog til at oversætte bibelen.

Grundlaget for det moderne kyrilliske alfabet, som vi kender et i dag, blev skabt af Peter den Store ved en reform, som forenklede alfabetet og fjernede en række bogstaver.

Ved endnu en reform i 1918 fjernedes yderligere fire bogstaver, og dermed havde det kyrilliske alfabet fundet den form, som bruges i Rusland i dag.

aa

trykt

omtrent sådan lyder bogstavet

Russisk

dansk

 

 

 

 

 

А

а

A som i varmestue

Да

Ja

Б

б

B som i ebbe

Банк

Bank

В

в

V som i være

Волга

Volga

Г

г

G som i æggende

Грамм

Gram

Д

д

D som i Adam

Доктор

Doktor

Е

е

JE som i jernstang

Елена

Helena

И

и

I som i Kirsten

Импорт

Import

К

к

K som i firkantet

Километр

Kilometer

Л

л

L som i engelsk ”bull”, ”kill

Лампа

Lampe

Н

н

N som i næppe

Нет

Nej

О

о

O som i tornskade

Ольга

Olga

П

п

P som i parkere

Папа

Far

bb
TOP


Bogstavtræning:

Kan du genkende de danske stednavne i nedenstående ord? Enkelte ord indeholder et bogstav eller to, som du skal prøve at gætte dig til:

Копенгаген – Оденсе – скиве – Лангеланн – Скаген – Наксков – Кертеминде.

Og her nogle russiske stednavne:

Москва – Санкт-Петербург – Смоленск – Новгород – Владимир

Og endelig nogle engelske fremmedord, som russerne har overtaget:

Принтерлогинпарольинтернет (alle fire fra EDB verdenen).

cc
TOP

Samtaleøvelse

Til sidst et par ganske enkle sætninger, - først på russisk og derefter i translitteration, dvs. den russiske udtale, men med latinske bogstaver:

Как Вас зовут? (kak vas zavút?) Hvad hedder De?
Меня зовут ... (minjá zavút…) Jeg hedder…
Откуда Вы приехали? (otkúda vy prijékhali?) Hvor kommer De fra?
Я приехал(a) из Дании. (Ja prijékhal(a) iz Danii) Jeg kommer fra Danmark

 

dd
TOP

De russiske ugedage

  Prøv til næste gang at lære så mange af de 7 ugedage som du orker og har lyst til på dette tidlige tidspunkt:

Понедéльник (ponedjélnik) mandag   

Втóрник

(ftórnik) tirsdag
Средá (sridá) onsdag
Четвéрг (chitvjerg) torsdag
Пятница (pjátnitsa) fredag
Суббóта (subbóta) lørdag
воскрeсéнье (voskrisiénje) søndag

ee
TOP

Realia

Ruslands geografi


Føderale distrikter i Rusland

Føderale distrikter i Rusland

Rusland eller Den Russiske Føderation er Jordens største land. Rusland kan inddeles i 5 hovedregioner: 
Europæisk Rusland der strækker sig fra vestgrænsen til Uralbjergene - der traditionelt opfattes som grænsen mellem Europa og Asien - er et enormt lavtlandsområde, der gennemskæres af floderne Volga, Don og Dnjepr. Det er den russiske føderations rigeste region. 
Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. 
Sibirien strækker sig fra Uralbjergene til Stillehavet. Dette enorme område er rigt på naturressourcer, men er tyndt befolket pga. de barske klimatiske forhold. Kaukasusregionen er et enormt steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. 
Dele af russisk Centralasien ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en supermagt, men fortsat en stormagt. 


Det Nordeuropæiske Rusland er større end noget andet europæisk land, men dækker alligevel kun en fjerdedel af hele Rusland. I dette område er Frans Josefs land, som ligger så langt mod nord, at den er i et område af det Arktiske Hav, som altid er frosset. I størstedelen af Det Nordeuropæiske Rusland, er sommeren kølig og kort, og der er sne om vinteren. De vigtigste vegetationstyper er taiga og løvfældende skov. Moskva og Skt. Petersborg (tidligere Leningrad) ligger i det 500 km brede bånd af løvskov. Det Sydlige Europæiske Rusland er varmere, og der er flere bjerge end det nordlige. I Kaukasusbjergene, som strækker sig mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav ligger Elbrus, som er Europas højeste bjerg. Der er sjældent frostvejr langs Sortehavets kyst, og der er så mildt at man kan dyrke både, te, citrusfrugter og vindruer.

Sibirien og Russisk Fjernøsten omfatter ikke mindre end 14 millioner kvadratkilometer. Grænsen mellem Sibirien og Russisk Fjernøsten går langs grænserne mellem regionerne Tjita og Amur i syd og republikken Sakha-Jakutien i nord. Landskaberne er meget forskellige, lige fra monsunskov til boblende gletsjere og fra kæmpestore floder til mængder af søer.

Sibiriens klima er kontinentalt, og temperaturen kan komme helt ned på -35° om vinteren og kan nå op på 35+ grader om sommeren. Mange mennesker forestiller sig Sibirien som et dybfrossent og fjerntliggende vildnis, men det gælder kun en del af året. Bortset fra Altaibjergene i det sydlige Sibirien er landskabet fuldstændig fladt. Der findes forskellige vegetationszoner (tundra, taiga og steppe)

Russisk Fjernøstens klima ligner meget Sibiriens klima, men i et enkelt område er der et meget anderledes klima. Sikhote-alin i sydøst har et nordligt monsunklima. Det vil sige, at området får mere regn og mildere vintre. Temperaturen går normalt ikke under -13*, og det er jo stor forskel på Sibiriens -35*.